GDPR - persondataforordning

EU har besluttet at skærpe kravene til, hvordan virksomheder bruger og behandler personlige oplysninger. Formålet med de nye regler er, at beskytte dig endnu bedre når virksomheder håndterer oplysninger om dig. Reglerne trådte i kraft den 25. maj 2018 og gælder ikke kun for Hestetandpraksis, men for alle virksomheder.

Vi opbevarer dine data til brug for fakturering og genindkaldelse til tandbehandling og evt. vaccination af din hest. Hvis du ikke ønsker, at vi opbevarer disse data om dig og din hest, så skriv en mail eller ring, så sørger vi for at dine data slettes fra vores system. Videregivelse af oplysninger vil kun ske i forbindelse med oprettelse af en henvisning til kollega, eller fremsendelse til advokat i forbindelse med en inkassosag.