Drabant er en ung knapstruppervallak født i 2004 og han er ca. 2½ år på undersøgelsestidspunktet. Som det fremgår var hans midterste fortænder i overmunden brudt igennem gummen, men de var placeret lidt foran de eksisterende mælketænder som derfor ikke var skubbet ud. Generelt kan tilbageholdte mælketænder give problemer med fejlplacering af de blivende tænder, så Drabants løse mælketænder blev trukket ud.
Saxer er en ung knapstrupper vallak som ved første undersøgelse havde 2 ulvetænder der var uens af størrelse
og den højre var fejlplaceret, så de blev fjernet i lokalbedøvelse.
Korinna er en hoppe som ankom til en automatiseret stald (Mosedal aktiv stald) i en alder af 12 år. Hun havde svært ved at tage på, men efter tandbehandling tog hun på og det gav en besparelse på kr. 4092 i foderforbrug om året. Se regneeksemplet her.